Tuesday, November 25, 2014

things / ting

when I've been alone
for too long
                                  and that's an individual measure
things take on
personalities
or thoughts
and possible speech
as I donate
that gift to them

                                   this month's lost gem taken home
                                   to the haunted philosopher's pocket
                                   he who sees Arabs everywhere
                                   and calls them scaffolds
                              
                                   strange to think a clay siren
                                   was released
                                  - under the radar -
                                   into a blond crooner

                                   his sister holds it in her stainless steel hands
                                   those hands that scratched away at the blue
                                   of the sky until it fell like flecks of paint and
                                   silencing snow unaware blissfully unaware
                                   of the slow but steady unravelling of the horizon
                                   and what's beyond

                                   such is life
                                   I suppose

training them
is another matter
of dealing
with matter
temporarily bound
in the form of pencils
cups
lamps
brushes
skillets
and faucets

that's for the host of saints
of which I am not
a member
(blond or not)










når jeg har været alene
for længe
                                       og det er et individuelt mål
begynder ting
at få personligheder
eller tanker
og mulig tale
efterhånden som
jeg giver dem
den gave

                                         denne måneds glemte perle tages hjem
                                         til den hjemsøgte filosofs lomme
                                         ham der ser arabere alle vegne
                                         og kalder dem stilladser

                                        mærkeligt at tænke sig at en en sirene af ler
                                        blev sluppet fri
                                        - under radaren-
                                        ind i en blond crooner

                                        hans søster holder den i sine hænder af rustfrit stål
                                        de hænder der kradsede løs i himlens blå
                                        indtil det fald som flager af maling og tystnende
                                        sne uvidende lykkeligt uvidende om den langsomme
                                        men uophørlige oprulning af horisonten
                                        og det der er bag den

                                        sådan er livet
                                         antager jeg

at træne dem
er en anden måde
at omgås
materie
midlertidigt bundet
i blyanters
lampers
penslers
stegepanders
og vandhaners
form

dét for helgenernes skare
hvoraf jeg ikke
er medlem
(blond eller ikke)

Monday, November 17, 2014

harlequin ladybird / harlekin mariehøne

on the back
of a harlequin ladybird
a fountain springs non-stop
with advice
on how to live
your life
what to do with
ginger
prayer
wi-fi
and an unfortunate
reincarnation
should you have turned out
less happy
than you imagined
when you first
became aware
you're you
and alive
having exactly
that size of feet
that fits just you

                                 might as well launch the kite from the cemetery
                                 at one level paper, string, glue and wind were as
                                 one and thus we can safely assume they will do
                                 what they can to become one again or at least
                                 they'll act according to quantum entanglement
                                 when you tickle one the others will dance when
                                 you launch the kite the wind will blow that wind
                                 that once was in the same egg/cradle/soup as
                                 the paper, string, glue and your own subtle
                                 intention to make the kite fly

the harlequin ladybird
is an invasive species
in these parts

and the fountain
will run dry
once winter
sets in

then we will melt
snowmen and -angels
down to their yellowgrey essence








på ryggen
af en harlekin-mariehøne
springer et springvand
non-stop
af råd om hvordan
du skal leve
dit liv
hvad du stiller op med
ingefær
bøn
wi-fi
og en uheldig
reinkarnation
skulle det vise sig
at du er blevet
mindre lykkelig
end du havde forestillet dig
da du først
blev bevidst om
at du er dig
med præcis
den størrelse fødder
der passer til dig

                                    kan lige så godt sætte dragen op fra kirkegården
                                    på eet plan var papir, snor, lim og vind som eet og
                                    således kan vi formode med en vi sikkerhed at de
                                    vil gøre hvad de kan for atter at blive eet eller i det
                                    mindste at de vil opføre sig i overensstemmelse med
                                    ideen om kvante-forbundethed når du kilder den ene
                                    vil de andre danse når du sætter dragen op vil vinden
                                    blæse den vind der engang var i samme æg/vugge/suppe
                                    som papiret, snoren, limen og din egen subtile intention
                                    om at få dragen til af flyve

harlekin-mariehønen
er en invasiv art
på disse kanter

og springvandet
vil løbe tør
når vinteren
sætter ind

så vil vi smelte
snemænd og -engle
ned til deres gulgrå essens


Sunday, November 16, 2014

to be given a word / at få et ord foræret (flash-fiction-haibun)



Twilight of the Gods




He was just passing through, that foreigner with the tired eyes.
”Wow, it's really dark and cold up here. I can't afford to pay for the coffee but take this instead,” he said and left a word, one word, on the table. A big word. ”Götterdämmerung”. On could easily - and with some right, I think - have expected a fanfare or a cacophony of trumpets and horns to go along with it, but there was nothing. Just lying there by the complementary piece of 3rd rate chocolate was a vibrating, blinking … lump(?) ... of a word. I didn't think much of it at first but took it home and put it on my table. I sat looking at it. It looked like it was breathing or there was a flame inside it; a flame that grew bright and faded in the rhythm of what I imagined would be a pulse, a beating heart. It didn't do anything and wouldn't eat or drink. Guess, it didn't need it. All winter it worked fine as a cosy sort of light and I saved a lot of money from not having to buy candles. Then in the spring I opened the window on a bright and slightly warm day and a magpie rushed in, grabbed Götterdämmerung and off it went over the trees and the neighbouring houses.

Kind of sad, really. My white cat Baldur turned black from disappointment.


from parasite to kissing ticket transformation of the mistletoe












Gudernes tusmørke

 


Han var kun på gennemrejse den fremmede med de trætte øjne.

”Wow, det er virkelig koldt og mørkt heroppe. Jeg kan ikke betale for kaffen, men tag imod dette her i stedet,” sagde han og efterlod et ord, eet ord, på bordet. Et stort ord. ”Götterdämmerung”. Man kunne sagtens - og med god ret, efter min mening - have forventet en fanfare eller en kakofoni af trompeter og horn, men der skete ingenting. Den bare lå der ved siden af den medfølgende 3de rangs chokolade, den dér vibrerende, blinkende … klump(?) … af et ord. Jeg tog mig ikke særligt af den, det, i starten, men tog det med hjem og lagde et på mit eget bord. Jeg satte mig og kiggede på det, den. Det, den, klumpen så ud til at ånde eller som om der var en flamme indeni; en flamme, der blev lysere og dæmpedes igen i en rytme, jeg forestillede mig måtte være en puls; et bankende hjerte. Den/det foretog sig ikke noget og ville hverken spise eller drikke. Måske havde klumpen, ordet, ikke brug for det. Den, det, fungerede fint hele vinteren som en slags hyggebelysning, og jeg sparede en del penge på ikke at skulle købe stearinlys. Da foråret kom, åbnede jeg vinduet på en lys og lun dag, og en skade skyndte sig ind, greb Götterdämmerung og afsted var den over træerne og nabohusene.

Ganske sørgeligt, egentlig. Min hvide kat Balder blev sort af skuffelse.


fra parasit til kysse-billet misteltenens forvandling

Friday, November 14, 2014

identitrivilaty / Identitrivialtet

Identitriviality


”Ich glaube … no, I think that there's an overall resistance or dislike to be who and what you are rooted in our upbringing. I mean, why would you begin to become something or someone you're not already in your teens. And it doesn't stop there. Grown people spend a lot of time trying to look like someone else. THERE lies the downfall of humanity, I guess.”
“You really shouldn't watch that much reality tv.”
“No?”
K. takes off his Dolly Parton costume, fake tits and all.
“Maybe I should try to be Japanese instead.”
“Well, your complexion will come in handy.”
Dead whities get a little yellow with time.
“Nah, I can't stand raw fish ...”

kimonotously an autumn rain with no end








Identitrivialitet

”Ich glaube … nej, jeg tror, at der er en overvældende modstand mod eller mishag ved, at være den og hvad, du er rodfæstet i vores opdragelse. Jeg mener, hvorfor ville du anstrenge dig for, at at blive til nogen eller noget, du ikke er allerede som teenager. Og det stopper ikke der. Voksne mennesker bruger en masse tid på, at fremstå som en anden, end den de er. DER ligger menneskets fald, vil jeg tro.”
”Du skulle virkelig ikke se så meget reality tv.”
”Ikke?”
K. tager sit Dolly Parton kostume af; falske patter og hvad véd jeg.
”Måske sku' jeg prøve at blive japaner i stedet.”
”I det mindste vil din hudfarve være praktisk.”
Døde hvidlinge bli'r en smule gule med tiden.
”Næeh, jeg kan ikke udstå rå fisk ...”

kimonotont en efterårsregn uden ende


Tuesday, November 11, 2014

words from November / ord fra november

words from November


They compete over a murder worth millions.
”He had his slippers on.”
”He wasn't wearing pants.”

One 7 track motorway to defy superstition among party members.
This cucumber isn't green.
”The Arch of Happiness got built at last.”

25 years later we fence in Europe.
“They suffer.”
Lift the needle and start over.

There's a town by the ocean.
She's not a fork.
Fingers grow cold, it's in their nature.



ord fra november

De konkurrerer om et mord, der er millioner værd.
”Han havde sine sutsko på.”
“Han havde ikke underbukser på.”

Een 7-spors motorvej for at trodse overtro blandt partimedlemmer.
Denne agurk er ikke grøn.
”Lyksalighedens Bue blev omsider bygget.”

25 år efter sætter vi hegn om Europa.
”De lider.”
Løft nålen og start forfra.

Der er en by ved havet.
Hun er ikke en gaffel.
Fingre bliver kolde, det ligger i deres natur.

Monday, November 10, 2014

Ingrid-Marie

if I could
I'd sink my teeth
into the flesh
of Ingrid-Marie
but as my fathers
before me
I have to use a knife
to get my fill
and the taste
of a bygone
summer









hvis jeg kunne
ville jeg sætte tænderne
i Ingrid-Marie
men som mine fædre
før mig
må jeg bruge en kniv
for at få en bid
og smagen
af en sommer
der er forbi

Ingrid-Marie is a Danish apple

25 stars - but who's counting / 25 stjerner - men hvem tæller

I bought a packet
of 25 glowing stars
to stick on the wall
or ceiling

I thought of them as
small pieces of plast
ic holding a bit
of daylight

and let it out at
night or during tho
se days the sun is
but a whis

per or a sigh. what
was my Spanish
ancestor thinking
off settling

up here in the Nor
thern mud but of cour
se he was fleeing
poverty

and famine back then
when Napoleon
thought he'd be empe
ror of all

poor man and poor
men, women and chil
dren who'd suffer at
his bloody

expense. But now they
're there the stars on
the table by the
vitamin

C tablets (500 mg)
sickly green and a
lien-like, like stars
should be. I

now let's see if I
ever get them out
up ...















jeg købte en pak
ke med 25 selvly
sende stjerner til
at klistre

på væggen eller
i loftet. jeg tænk
te på dem som små
stykker pla

stik der ku holde
på en smule dags
lys på de dage
hvor solen

blot er en hvisken
eller et suk. hvad
tænkte min spanske
forfader

på da han bosat
te sig heroppe
i det nordiske
mudder men

han flygtede self
følgelig fra fat
tigdom og sult da
Napole

on troede han
skulle være al
les kejser stakkels
mand og stak

kels mænd kvinder og
børn som skulle li
de på hans blodi
ge bekost

ning. Men nu er de
dér stjernerne på
bordet ved siden
af C vi

taminerne (500 mg)
kvalmegrønne som
stjerner skal være
så må jeg

se om jeg får sat
dem op ...