Sunday, December 27, 2015

(absorbing / opsuger)

the faces we took from clouds
and lakes, from trees' bark and fires
the breathing we copied from rocks
and shores and country roads
the melatonin-bridges we crossed
halfway forming our darkness
into tiny repetitions of ourselves
faceless and nailed to driftwood
cast onto mirrors bottomless bottomless

those are the strings
that will vibrate (almost) eternally
to give back the sound
to naked feet and bread breaking
the back of time
the thorny
the void







de ansigter vi tog fra skyer
og søer, fra træers bark og bål
det åndedrag vi kopierede fra klipper
og bredder og landeveje
melatoninbroerne vi gik
halvvejs over mens vi formede
vort mørke til små gentagelser af os selv
ansigtsløse og naglede til drivtømmer
smidt på spejle bundløse bundløse

de er strengene
der vil vibrere (næsten) evigt
for at give lyden tilbage
til nøgne fødder og brød der brækker
tidens ryg
den tornede
den tomme




Thursday, December 10, 2015

The Elegian Sea / Det Elegiske Hav

beneath the Anvil star
our throats filled up
with lame horses
for a while

when we dragged out the giant slug
made from the-spaces-between-stones-in-the-field
and made it our idol

the grass-king himself were crushed
by longing for the Elegian Sea

our barbed-wire-limbs cut open
what little field of vision that was left
in the darkened rooms of hope

I said ”Rope”
you said ”Rope”
we all said ”Rope”

and a snake of light crept out
having lost the chance
of recognition




under Amboltstjernen
fyldtes vore struber
med lamme heste
for en tid

vi trak den gigantiske snegl
der var lavet af mellemrummene-mellem-stenene-på-marken ud
og gjorde den til vor afgud

selveste græskongen knustes
af længsel efter det Elegiske Hav

vore pigtrådslemmer opskar
det lille synsfelt der var tilbage
i håbets tusmørkeværelser

jeg sagde ”Reb”
du sagde ”Reb”
vi sagde alle ”Reb”

og lysets slange krøb ud
efter at have forpasset chancen
for genkendelse




Sunday, November 29, 2015

(heritage / arv)

the rain came and went

I passed on my powder-wings
to my imaginary son

I gave him a body of old floor boards
of bits of dopamine-dogs
of eider down and rusty nails

I set a dune aflame
to signal the homeland star
that he was ready
to return in my place

my heritage is written in the water
of a desert tribe
blue-skinned and sombre
hidden in The Skin of The Goat of the All-Seeing
inside the sound of mountain-whale's song
and there it will stay
till time too takes on a body
when it will go out of itself
to find its mate






regnen kom og gik

jeg gav mine pulvervinger videre
til min imaginære søn

jeg gav ham en krop af gamle gulvbrædder
af dopaminhunde
af edderdun og rustne søm

jeg satte en klit i brand
for at sende et signal til hjemstavnsstjernen
at han var rede til
at vende tilbage i mit sted

min arv er skrevet i en ørkenstammes vand
blåhudet og dyster
gemt i Skindet af den Altseendes Ged
inde i lyden af bjerghvalens sang
og der vil den forblive
til også tiden antager et legeme
når den vil gå ud af sig selv
for at finde en mage

By Schuster's Grace / Ved Schusters nåde

it's the forerunner of a storm
but for now it can only move a leaf
and a dead one at that
as it clings to the left eyebrow
of the man called Schuster (Schuster Majesticus)
he who makes sure that fluids mix
and yet keep their individual taste

he calls forth the name of an old king
to be thrown onto the wind as it grows
a name that will bind it to the twain hills
housing the bones of hares and deer
and fallen travellers, of restless minstrels
and jars of laughter once used
to scorn the mighty

thus things will stay in place
and poodles will remain poodles
only their shadows resembling
the beast
we fear






det er forløberen til en storm
men lige nu kan den kun bevæge et blad
og dét et dødt eet
som det klynger sig til det venstre øjenbryn
på manden, de kalder Schuster (Schuster Majesticus)
han, som sikrer, at væsker kan blande sig
uden at miste deres individuelle smag

han kalder en gammel konges navn frem
det skal kastes på vinden, mens den vokser
et navn, der vil binde den til de to høje
der huser benene af harer, og kronvildt
og faldne rejsende, af rastløse minnesangere
og krukker med latter, der engang blev brugt
til at håne de mægtige

således vil tingene forblive på deres pladser
og pudler vil forblive pudler
kun deres skygger vil ligne
uhyrerne
vi frygter

Monday, November 16, 2015

(Va bene?)

Va bene?
Va male?
The man who overheard Christ talking to Saint Catherine tries to cross the hot water pool with a lit candle though his house is full of water. His neighbours pull him out and he never reaches the far end.
Tu sei pazzo!
Once he locked up his family for seven years. They needed to be saved and below the town on the mountain top the road crawls away.
Misericoridia!
As always the dog comes out of nowhere.






Va bene?
Va male?
Manden, der overhørte Kristus tale til Sankt Catharina prøver at krydse springvandsbassinet med et tændt lys, selvom hans hus er fuldt af vand. Hans naboer trækker ham op, og han når aldrig den fjerne ende.
Tu sei pazzo!
Engang lukkede han sin familie inde i syv år. De skulle frelses og under byen på bjergtoppen kravler vejen væk.
Misericordia!
Som altid kommer hunden ud af intet.

Wednesday, November 4, 2015

(zeronauts / nullonauter)

I

and you were that wolf
that ate half the bridge
that in utter politness
(and careful, very careful)
took the road on it's back
(or what it its belly?)
and carried it
from one bank to the other


II

we have no rain of our own
our feet are moved by ravens
nailed to a marble book
drawn from the hungry ocean

our days as sailors too
are numbered by the twigs
of the ash tree
in the middle
of The Zero

and thus we become Zeronauts












I

og du var den er ulv
der åd halvdelen af broen
der af yderste venlighed
(og nænsomt, meget nænsomt)
tog vejen på ryggen
(eller var dens mave?)
og bar den
fra een bred til en anden


II

vi har ikke vor egen regn
vore fødder bevæges af ravne
naglet til en marmorbog
trukket op af det sultne hav

også vore dage som sømænd
er talte ved kvistene
på asketræet
i midten
af Nullet

således bliver vi til Nullonauter

Monday, October 19, 2015

(Paperladder / Papirstige)


at the foot of the paper-ladder
we light a fire
a cold one
to signal the moths
we've arrived

in the desert of hourglass-sand
you draw images
of long since exploded ancestors
while I oil the gears
of a mountain
that will be our vehicle
as we cross the needle's head

with eyes full of fish
we join the eternal caravan
carrying nothing
between nowhere
and noplace
ved foden af papirstigen
tænder vi en ild
en kold een
for at signalere til natsværmerne
at vi er ankommet

i ørkenen af timeglassand
tegner du billeder
af for længst eksploderede forfædre
mens jeg smører gearene
i et bjerg
der skal blive vort fartøj
når vi skal krydse nålehovedet

med øjne fulde af fisk
tilslutter vi os den evige karavane
der fragter ingenting
mellem intetsteds
og ingenvegne



Friday, October 16, 2015

(Pollenprayer / Pollenbøn)

we make our bed
for the dragonflynight
with fingers that turn to dust
with every touch

in milky silence
we inscribe the secrets
of our pollenprayer
to the one
cloud of unkowing
where deep chairs
and eager scarabs
awaits our particpating
in moving the heavenly bodies

the rest
goes into
the rain







vi ordner vor seng
til guldsmedenatten
med fingre der bliver til støv
ved hver berøring

i mælkestilheden
indskriver vi hemmelighederne
i vor pollenbøn
til den eneste
uvidenhedens sky
hvor dybe stole
og ivrige skarabæer
afventer vor deltagelse
i at bevæge
de himmelske legemer

resten
går ind
i regnen


Tuesday, October 6, 2015

(Threshold / Tærskel)


falling
the spire-birds that crashed
against the leaden sky
hung in dusk-chains

we try our best
to put them back together
using our sight as glue
our sweat our bread

and you
you have one foot
in the next dawn
while I have one
in the previous night

and the saviourstone sings
de falder
spirfuglene der smadredes
mod himlen af bly
hængende i tusmørkekæder

vi prøver så godt vi kan
at samle dem igen
med vort syn som lim
vor sved vort brød

og du
du har den ene fod
i det næste gry
mens jeg har én
i den foregående nat

og frelserstenen synger



Sunday, October 4, 2015

Fanfare

the SevenPlaceSaint pierces the leather bread
left for the wisest of beetles
in the shirt he wore
just before becoming a horn

a fanfare that will soon be his prison
solidifies as it reaches
the top of the spire

serotonin-bridges cross
the sleepless lawn
still hugging wet footprints
and my birds empty
of mornings

thus we become the broken
who will get up at night
to bottle moonlight 
and shadow-ink








SyvStedsHelgenen genneborer læderbrødet
der var efterladt til de viseste biller
i den skjorte han bar
før han blev et horn

en fanfare der snart vil blive hans fængsel
bliver solid og fast
da den når
toppen af spiret

serotoninbroer krydser
den søvnløse plæne
der stadig krammer våde fodspor
og mine fugle tømmes
for morgener

således blir vi de nedbrudte
som vil stå op om natten
for at fylde månelys
og skyggeblæk
på flaske


Dew / Dug



the pulseweb emerging
from a lizards wave-gaze
connects a hand
with a mountain
and the road home
becomes bearable

angel-envelopes pass
through a red velvet room
with the death-thorns
of our third person being

we're sketches
drawn in dew
by dew
and we run down
the windows of a butterfly-sphere

sometimes
it's only by prayer
the granite river
will run










pulsvævet der kommer ud
fra et firbens bølge-syn
forbinder en hånd
med et bjerg
og vejen hjem
bliver udholdelig

englekuverter går gennem
et rødt fløjlsværelse
med vor tredjepersons
dødstorne

vi er skitser
tegnet i dug
af dug
og vi løber ned ad vinduerne
i en sommerfuglesfære

nogle gange
er det kun ved bøn
at granitfloden
vil flyde

Saturday, October 3, 2015

Marble hand / Marmorhånd

Mary-blue
the thin coat
where birds fly
trees grow
and I loose my bearings

our prayer is a needle
vivibrabrattting inside the silence
of dust-roses

come here and lay down
your marble hand
on the grass-dream

horses become
the weight of The Absent
ever more untameable
as they drag a giant clock
from its place between Aries
and Sagittarius
to the deep well
of the alphabet

that song will never escape


--*--


Mariablå
den tynde frakke
hvori fugle flyver
træer gror
og jeg farer vild

vores bønner er en nål
der vivibrebrerrrer i støvrosernes
stilhed

kom her
og læg din marmorhånd
på græsdrømmen

heste bliver
vægten af Den Fraværende
stadigt mere utæmmelige
som de trækker et gigantisk ur
fra dets sted
mellem Vædderen
og Skytten
til alfabetets dybe brønd

dén sang vil aldrig flygte


Thursday, September 3, 2015

C. V.'s eye / C. V.s øje

it's a recurring
theme
the flies that die
and fall onto
Cesar Vallejo's
portrait
on the cover
of his collected
works

and they always fall
on his eye
that eye
that is lit up
by a strong sun
(the other is hidden
in a solid shadow)









det er et tilbagevendende
tema
fluerne der dør
og falder ned
på Cesar Vallejos
portræt
på omslaget
til hans samlede
værker

og de falder altid
på hans øje
dét øje
der er oplyst
af en stærk sol
(det andet er gemt
i en solid skygge)



Monday, August 10, 2015

fish / fisk

~ ~ ~ ~ ~ ~

          ~ ~ ~ ~ ~ ~

                    ~ ~ ~ ~ ~ ~

          ~ ~ ~ ~ ~ ~

~ ~ ~ ~ ~ ~

the teeth of heat / hedens tænder

the teeth
of heat

the coat
of prayer

inside the fox
hurrying across
the alphabet

                          (normally vibrant)

who tends to the syllables
that fall from the oak tree?







hedens
tænder

bønnens
frakke

inde i ræven
der skynder sig
hen over alfabetet

                              (normalt vibrerende)

hvem tager sig af stavelserne
der falder fra egetræet?

Thursday, May 28, 2015

Meanwhile somewhere else / I mellemtiden et andet sted


after the service
the priest fastens the lids
on the holy rats




slowly
she emerges from
an index of metals
”they're still here,
all 12” he rolls a ciggy
using a page from Genesis




her teeth growing
to full maturity piercing
the dark
the ultimate sacrifice again
will vinegar remove
holiness?




she eats moths
and lost swallows retracing
the song of revenge
sigh
something's rattling its chains
in the basement




time crawls into a worm
the room echoes
with uncounted days
forked
the tongue that gives him
a blow-job




she's here and
not here as a flesh-eating
voice




half awake
embracing the end of marble days
The Ultimate Word
drops to the floor
and fades












efter gudstjenesten
fæstner præsten lågene
på de hellige rotter




langsomt
træder hun ud fra
en fortegnelse over metaller
”de er her stadig,
alle 12” han ruller en smøg
af en side af Skabelsesberetningen




hendes tænder vokser
til fuld modenhed og gennemborer
mørket
det yderste offer igen
vil eddike fjerne
hellighed?




hun spiser natsværmere
og fortabte svaler og søger igen
hævnens sang
suk
noget rasler med sine lænker
i kælderen




tiden kravler ind i en orm
værelset genlyder
af utalte dage
han ryger Syndfloden (i stilhed)
og forveksler Moderens Ansigt
med en nål




standsende ved 80
kommer hun ud af puppen
som en kviksølvsommerfugl
kløvet
den tunge der gi'r ham
et blow-job




hun er her
og er her ikke som en kødædende
stemme




halvt vågen
omfavnende enden af marmordagene
falder Det Ypperste Ord
på gulvet
og visner

Sunday, May 24, 2015

theeth / tænder


as the sun
goes down
I eat an apple
with a knife

just like my
father's father did

sometimes it's just
a matter of te th
                       e





mens solen
går ned
spiser jeg et æble
med en kniv

ligesom
min farfar gjorde

nogle gange er det blot
et spørgsmål
om tæn er
            d

open window / åbent vindue









opened
(or closed)
the window
just enough
to let the wind
howl

an impression
of something
moving
something
happening





åbnede
(eller lukkede)
vinduet
kun lige nok
til at
lade vinden
hyle

et indtryk
af at noget
bevægede sig
noget
skete

Thursday, April 16, 2015

a shared eye / et delt øje

and when they remember
their words are old and awkward
like stones in shoes

                              gotta stop 'em travelling
                              those dark nomads
                              in the windings

when we weren't looking
they dressed in the husks
of spiders

                               and took on themselves
                               all the sweetened pains
                               offered to the oak

of the downtrodden waiting
for the ferry [The Ferry, u know]
in the mud of their sins

                               let them keep an eye
                               one eye to share among them
                               as they travel

the wilderness of their
belly-buttons - and they grow paler
and translucent

                                as they cannot grasp the light
                                from each other. One and one
                                only can see

at any given time and the memory
of not being alone
will haunt them

                                and it will be treated
                                as an illness only curable
                                with red tablets

and the one mouth
they will have in common
will be insatiable

                                and each and every one
                                will discover
                                hunger













og når de husker
er deres ord gamle og besværlige
som sten i skoene

                               må forhindre dem i at rejse
                               disse mørke nomader
                               i vindingerne

da vi så væk
klædte de sig i edderkoppers
gamle huder

                               og påtog sig
                               al den forsødede smerte
                               der var ofret til de nedtrådtes

egetræ, de nedtrådte der ventede
på færgen [Færgen]
i deres synders mudder

                               lad dem beholde et øje
                               eet øje de kan dele mellem sig
                               mens de rejser i

deres navlers vildmark
og de bliver blegere
og gennemskinnelige

                                eftersom de ikke kan opfange
                                fra hinanden. Een og kun én
                                kan se

på ethvert givet tidspunkt og erindringen
om ikke at være alene
vil hjemsøge dem

                                og det vil blive opfattet
                                som en sygdom der kun kan helbredes
                                med røde piller

og den ene mund
de vil have til fælles
vil være umættelig

                                og alle og enhver af dem
                                vil opdage
                                sult

Thursday, April 9, 2015

first fly / første flue

could celebrate spring
like this:
sandalwood incense
from India and Japan

and watch
the first fly
fly

as it follows
the windings
of the world brain

or just

as fly as flies fly








ku' fejre foråret
sådan her:
sandeltræsrøgelse
fra Indien og Japan

og se
den første flue
flyve

mens den følger
vindingerne
i verdenshjernen

eller blot

flyve som fluer flyver

Friday, March 27, 2015

3rd person / 3die person

for a moment heshe falls into hisher third person dimension and gets estranged then a chair is moved and the room changes not much but enough to cause nausea shouldn't play with the moon leave it be [heshe is a crow an albatross a handle on a door creaking] for a nano second or forever bound to circle dissatisfaction and keys with no matching keyholes thrown away in Spain let's say it washes up in Nørre Vorupør and that will scare them off the tourists forget about fish and seals and [fear won't float] falls out again and touches the dry side of window running with rain






i et øjeblik falder hunhan ind i sin tredjepersonsdimension og bliver fremmedgjort så flyttes en stol og rummet forandres ikke meget men nok til at forårsage kvalme sku ikke lege med månen lad den være [hanhun er en krage en albatros et dørhåndtag der knirker] i et nanosekund eller for altid bundet til at kredse om utilfredshed og nøgler uden matchende nøglehuller smidt ud i Spanien lad os sige skyller det op i Nørre Vorupør og vil skræmme dem væk turisterne glem alt om fiskene og sælerne og [frygt kan ikke flyde] falder ud igen og rører ved den tørre side af et vindue der løber af regn

the learning / lærdommen

sleep followed a trail
of down-soft ice

that little by little
was taught to recognize

my his her their our feet

so not
to swallow those
walking
or those
trying
to









søvnen fulgte et spor
af dunblød is

som lidt efter lidt
lærte at genkende

min hans hendes deres vore fødder

så den ikke
ville sluge de
vandrende
eller de
der
prøvede

Thursday, March 26, 2015

sand


did the clouds just part to let the wind in?

along the oceans and in areas where the rain won't fall in eyes and in pockets in hourglasses and almost with certainty in abandoned houses where they come to rest the skin cells of the Earth from time to time someone will turn up with a broom or a vacuum cleaner thinking the bits and pieces of things falling apart are out of place and they will declare the coming of the world fire which (of course) won't hurt cleaners



she suffers the delusion that she isn't ageing and fills her skin with poison and starlings and travelling jelly-fish temporarily serving as salt and water containers
”something to bind me”, she says”to 1993 permanently”
the temperature of cherry blossoms
noted
on a fly's wings
















delte skyerne sig lige for at lukke vinden ind?


langs havene og i områder hvor regnen ikke vil falde i øjne og lommer i timeglas og næsten med sikkerhed i forladte huse hvor de kommer for at hvile sig Jordens hudceller fra tid til anden vil en eller anden dukke op med en kost eller støvsuger fordi de synes at stumperne fra ting der falder fra hinanden ligger på et forkert sted og de vil indvarsle verdensbranden som (selvfølgelig) ikke vil ramme rengøringsfolk




hun lider under forestillingen om at hun ikke bliver ældre og fylder sin hud med gift og stære og vandrende vandmænd der tjener som vand- og saltbeholdere
”noget der kan binde mig”, siger hun ”til 1993 for bestandig”
kirsebærblomsters temperatur
noteret
på en flues vinger