Tuesday, January 20, 2015

A sticky spot on Cesár Vallejo's face / En klistret plet på Cesar Vallejos ansigt

A sticky spot on Cesár Vallejo's face

there's a sticky spot
on Cesár Vallejo's face
just below the eye
barely visible in the hard shadow
that covers the left side
of his face

my fingers cannot leave it alone
and my brain
my tiresome brain
cannot help but make up plausible
and not so plausible
explanations for what that spot could be
and how
it ended up there

it could be honey
left by some ethereal winter-bee
or angels' tears
for mankind
god knows we are lamentable

maybe it's joy-juice
from a unicorn
or another fantastic creature

but they're not around so much these days
at least not here

the bright side of Cesár's face
is lit by a sun
that's no longer the same
as it was then
and the eye in the dark
pierces the weave of time
staring directly
at me
I guess

at anyone

human




En klistret plet på Cesár Vallejos ansigt

der en klistret plet
på Cesár Vallejos ansigt
lige under øjet
knap synligt i den hårde skygge
der dækker den venstre side
af hans ansigt

mine fingre kan ikke lade den være
og min hjerne
min trættende hjerne
kan ikke lade være med at finde på sandsynlige
og ikke så sandsynlige
forklaringer på, hvad den plet kan være
og hvordan
den er havnet det

det kunne være honning
efterladt af en æterisk vinterbi
eller engles tårer
for menneskeheden
og gud véd vi er ynkværdige

måske er det glædessaft
fra en enhjørning
eller en anden fantastisk skabning

men der er ikke så mange af dem her
nu om dage

den lyse side af Cesárs ansigt
er oplyst af en sol
der ikke længere er den samme
som den var dengang
og øjet i mørket
der gennemtrænger tidens væv
stirrer direkte
på mig
vil jeg tro

på ethvert

menneske

Saturday, January 17, 2015

one-line stories / historier på een linje

he shed his religion but neither the clouds the tree or the bendy thingies you use for sealing bread bags seemed to notice


han smed sin religion fra sig men hverken skyerne træerne eller de bøjelige dimser man bruger til at lukke brødposer med syntes at lægge mærke til det

:

hoovering the hills I find a pink comb left by the ancient gnome that lives under ground

da jeg støvsuger bakkerne finder jeg en lyserød kam efterladt af den oldgamle dværg der lever under jorden

:


after a set of twin storms I check if The Dipper's still there and draw 7 circles

efter et sæt tvillingestorme tjekker jeg om Karlsvognen stadig er der og tegner 7 cirkler

:

this cigarillo’s supposedly from Sumatra my head's where it usually is

denne her cigarillo er tilsyneladende fra Sumatra mit hoved er hvor det sædvanligvis er


:


that afternoon he intended to write but out came only foam eventually taken by the wind

den eftermiddag havde han i sinde at skrive men ud kom kun skum der sidenhen blev taget af vinden

:

it's a book so heavy than when it falls it turns on all electric appliances in the house

det' en bog så tung at når den falder tænder den for alle elektriske apparater i huset

:

”This is why I was born: to try to become someone I'm not.”
”Ah, you're a good man.”

”Dette her er grunden til, at jeg blev født: for at forsøge at blive person, jeg ikke er.”
”Åh, du er et godt menneske.”

:

in that instant he became a post-modern man and knew nothing with any certainty

i det øjeblik blev han en post-moderne mand og vidste ikke noget med sikkerhed

Thursday, January 15, 2015

faces - a tiny conversation / ansigter - en bitte samtale

could it be
that God ran out
of faces?

I mean faces
for people

it's just
that so many younger
ones (people, that is)
look the same
at first
and
admittedly
superficial
glance

'no, evolution and genes
will see to the diversity'
a little internal voice
tells me
'it's variations on a theme
and it will turn out
beautifully'

'of course'
I reply
'it's just that …'
'I know
don't worry
wear your new glasses
and you'll see'

and there behind the counter
at the bakery
there's a fine face
I haven't seen before

I buy the last croissant
and step out into the rain
again










kunne det være sådan
at Gud løb tør
for ansigter?

jeg mener ansigter
til mennesker

det' bare fordi
så mange yngre
(mennesker, altså)
ser ens ud
ved første
og
indrømmet
overfladiske
øjekast

'nej, evolutionen og generne
vil sørge for forskelligheden'
siger en lille
indvendig stemme
'variationer over et tema
og det vil udvikle sig
smukt'

'selvfølgelig'
svarer jeg
'det' bare dét at …'
'jeg véd det
slap af
tag dine nye briller på
så skal du se'

og dér bag disken
hos bageren
er der et fint ansigt
jeg ikke har set før

jeg køber den sidste croissant
og går ud i regnen
igen

Saturday, January 10, 2015

a Danish apple / et dansk æble

it's
a good solid Danish apple
Christian, of course, Lutheran
white flesh under a red skin
not pretending to be anything
but what it is
nourished by the fertile Danish soil
and the sun that shone
on the righteous kings of yore

probably picked by underpaid
Eastern European hands
but we conquered them once
and slew their four-headed god
so why not?

but it's a healthy apple
undefiled
perfect skin
not worm-eaten
in fact
it seems pure

it fits my hand perfectly
and it's roundness …
see, the curvature of the Earth
is an echo of that
perfect roundness

who cares if it has a French name?

the way it pretends to resist
my teeth or the knife
('cause my teeth aren't that good any longer)
almost as if to say:
“you have to be special to deserve me”

but finally the skin breaks
with a crack of protest
“o.k. you win
but only because I'm sacrificing myself
for a greater Danish good:
your continued well-being
and, admittedly questionable,
contribution to the nation”

bite by bite
it becomes part
of the tribe of Danes

proud
of course

to give it a chance
and a future
I toss the core
out the door
onto a vacant plot of land
and into the storm
named Egon
and its nameless
rain












det er
et godt solid dansk æble
kristent, selvfølgelig, lutheransk
hvidt kød under en rød skræl
det prøver ikke at være andet
end hvad det er
næret af den frugtbare danske muld
og solen der skinnede
på de retfærdige fortidens konger

sandsynligvis plukket af underbetalte
østeuropæiske hænder
men vi besejrede dem engang
og slog deres fire-hovede gud
so hvorfor ikke?

men det er et sundt æble
ubesmittet
perfekt skræl
ikke ormeædt
faktisk
ser det ud til
at være rent

det passer perfekt til min hånd
og dets rundhed …
se, Jordens krumning
er et ekko af den
perfekte rundhed

hvem ta'r sig så af
at det har et fransk navn?

måden hvorpå det det lader som om
detgør modstand
mod mine tænder
eller kniven
(for mine tænder er ikke så gode længere)
næsten som for at sige:
”du skal være noget særligt
for at gøre dig fortjent til mig”

men tilsidst brister skrællen
men et knæk af protest
”o.k. du vinder
men kun fordi jeg ofrer mig selv
for et større dansk gode:
dit fortsatte velbefindende
og, indrømmet usikre,
bidrag til nationen”

bid for bid
bliver det eet med
danernes stamme

med stolthed
selvfølgelig

for at give det en chance
og en fremtid
smider jeg skroget ud ad døren
på den tomme jordlod
og ud i stormen
kaldet Egon
og dens navnløse
regn