Monday, February 23, 2015

The Fog Went into Schuster's Head / Tågen krøb ind i Schusters hoved

The Fog Went into Schuster's Head


it could be anything
but it was the fog
creeping into Schuster (unknown
and unapproachable)'s head
to get charged
by his energetic brain

it went in when he put down his pipe
stood up in all his might
and opened his ears

it's impossible to say
what went on in there
or how that magnificent jelly-fish
handled the fog
but it wasn't the same
when it re-entered
the world of birds and trees
whole milk and blue sneakers
right thumbs and bunions
missed appointments and lonely evenings
now very lively and tender

it went about purring
like a cat while it whispered
and sang (alternately) Schuster
(still unknown and fairly unapproachable)'s name

later in the day
as the sun sank
into the almighty mouth
of the church on the hill
it cuddled up on a man-made lake
which some say
really is a door
in a book about
the advanced geometry
of Sundays

but who knows?
fog is good
at hiding things







Tågen krøb ind i Schusters hoved


det ku' ha' været hvad som helst
men det var tågen
der krøb ind i Schuster (ukendt
og utilnærmelig)'s hoved
for at blive opladet
af hans energiske hjerne

den krøb ind da han lagde sin pibe fra sig
stod op i al sin vælde
og åbnede sine ører

det er umuligt at sige noget om
hvad der gik for sig derinde
eller hvordan den mageløse vandmand
håndterede tågen
men den var ikke den samme
da den igen gik ud i verden
blandt fugle og træer
sødmælk og blå gummisko
højre tommefingre og knyster
aftaler der glippede og ensomme aftener
nu meget livlig og øm

den gik omkring og spandt
som en kat mens den hviskede
og sang (skiftevis) Shcuster (stadig
ukendt og ret utilnærmelig)'s navn

senere på dagen
mens solen sank
ned i den almægtige mund
på kirken på højen
rullede den sig sammen
på en menneskeskabt sø
som nogle siger
i virkeligheden er en dør
i en bog om
søndagens avancerede geometri

men hvem véd?
tåge er god
til at skjule tingene

Monday, February 16, 2015

the wind / vinden

"stop throwing things around"
I yelled at the busy wind

"sorry, but it's in my nature
and that's what I do
I don't really mean to be mean
but every now and then
things need to be moved
as not to go bad, lazy and rot"

”let's put those leaves over there
and let this empty can
enjoy a tumbling down the road
let's give that raven a tough time
and rip those letters
from that man's hands ...”
it said to itself
having a great time

"but you're making a mess
and nothing's in its right place"
I continued

"what's 'a right place'?
isn't that just one of the human's
odd notions?”
asked the wind not wanting an answer
and on it blew round the corner
taking with it leaves and scraps
of colourful paper and some of the thousands
of polystyrene pellets the insulation people
spilled just a few days ago,
the cover I use for my firewood
an old woman and her dog
the good mood
from the neighbour
and a birdless feather ...
or was it really pillowless?

I'll never know

then I took a nail
and a hammer and fastened
my hat to my head

"now you can't take that"
I said proud of my own cleverness

the wind laughed and said
“no, but you just made a tiny door for me”
and off it went in the direction
of St. Petersburg













”hold så op med at kaste rundt med tingene”
skreg jeg til den travle vind

”undskyld, men det er i min natur
og det er dét, jeg gør
jeg har virkelig ikke i sinde at være til besvær
men nogle gange
trænger ting til at blive flyttet rundt på
for ikke at blive dårlige, dovne og rådne”

”la' os lægge nogle blade derovre
og lad denne tomme dåse
nyde en tumletur ned ad gaden
lad os drille ravnen
og rive de breve ud af mandens hænder ...”
sagde den til sig selv
og havde det herligt

”men du roder
og ingenting er på rette sted”
fortsatte jeg

”hvad er 'et ret sted'?
er det ikke blot én af menneskenes
mærkelige ideer?”
spurgte vinden uden at forvente et svar
og videre blæste den rundt om hjørnet
med blade og stumper af farverigt papir
og nogle af de tusindvis af flamingokugler
isoleringsmændende spilte
for nogle dage siden,
presenningen jeg bruger til brænde
en gammel kone og hendes hund
naboens gode humør
og en fugleløs fjer …
eller var den pudeløs?

det får jeg aldrig at vide

så tog jeg en et søm
og en hammer og fæstnede
min hat til mit hoved

”nu kan du ikke tage dén”
sagde jeg stolt af min egen opfindsomhed

vinden lo og sagde
”nej, men du har lige lavet en lille dør til mig”
og så drog den af sted med retning mod
Skt. Petersborg

Thursday, February 5, 2015

winter spiders / vinteredderkopper

it just looks that way
fog that comes out of nowhere
and teeny weeny faucets
in tiny winter spiders
those transparent ones
small enough to live in the feathers
the 11001 angels
on the head of that pin
that holds the firmament
and your hope up

but that's how it is





det ser kun sådan ud
tåge der ser yd til at komme
intetsteds fra
og fra små bitte dyser
på små vinteredderkopper
de dér gennemsigtige
der er små nok til at leve i fjerene
på de 11001 engle
på hovedet af den knappenål
der holder firmamentet
og dit håb oppe

men det er sådan det er

Tuesday, February 3, 2015

Missing / Savnet

Missing


I woke up not knowing
or sensing
that I had lost a river
during the night

it dawned on me long after dawn
when I was on my third coffee and cigarette
(they do go together well)

I felt something wet
in the opening of my left ear
that ear which only the night before
had been full of Santana
and Vishnu Sahasranamavali
                  (of course my right ear had been
                   full of that too)
and that Sahasranamavali of Shiva
the deva the other devas come to
for silence

I felt sorta incomplete and a bit disturbed
by the fact of being a river short
so I went looking for it
                   (and you can't begin to count the places
                    a river might hide)
and found it sucked into the pillow
or rather it was just
hiding there
saying it needed a change of scenery

“that's not the place for that” I said
and took it outside in the snow
“see, here's a lot of your friends … I guess”

“but they're all sleeping
and boring
they're still just eggs and seeds
and who knows if any of them
ever will become a stream
of some sort”

“eventually they will, my friend, eventually”

“it's cold here
get me back inside and drink me”

and I did













Savnet


jeg vågnede uden at vide
eller fornemme
at jeg havde mistet en flod
samme nat

det gik op for mig længe efter daggry
da jeg var på min tredje kaffe og smøg
(de passer altså vældig godt sammen)

jeg mærkede noget vådt
i åbningen på mit venstre øre
det øre der kun natten før
havde været fuldt af Santana
og Vishnu Saharanamavali
                (det havde det højre øre altså
                 også været)
og den Sahasranamavali der er Shivas
den deva de andre devaer kommer til
for stilhedens skyld

jeg følte mig mærkeligt ufuldstændig og urolig
ved det faktum at jeg manglede en flod
så jeg begyndte at lede efter den
                 (og du gør dig ingen forestillinger om
                  hvor mange steder en flod
                  kan gemme sig)
og fandt den opsuget i hovedpuden
eller rettere
det var dér den gemte sig
fordi, som den sagde,
den trængte til at se noget andet

”det er da ikke det bedste sted for den slags” sagde jeg
og tog den med udenfor i sneen
”se, her er mange af dine venner … formoder jeg”

”men de sover alle sammen
og de er kedelige
og de er stadig kun æg og frø
og hvem véd om nogle af dem
nogensinde vil blive til et vandløb
af en slags”

”før eller siden vil de, min ven, før eller siden”

”det er koldt herude
tag mig indenfor igen og drik mig”

og det gjorde jeg

Sunday, February 1, 2015

vignet(te)

”Yes, the universe is bigger than Elvis, bigger than even New York and much bigger than the Atlantic. No, you cannot measure it in football fields.”
I manage to persuade him not to shoot me, but I'm still dangerous, he says.





”Ja, universet er større end Elvis, større end New York og meget større end Atlanterhavet. Nej, man kan ikke måle det i fodboldbaner.”
Det lykkes mig at overtale ham til ikke, at skyde mig, men jeg er stadig farlig, siger han.