Monday, February 16, 2015

the wind / vinden

"stop throwing things around"
I yelled at the busy wind

"sorry, but it's in my nature
and that's what I do
I don't really mean to be mean
but every now and then
things need to be moved
as not to go bad, lazy and rot"

”let's put those leaves over there
and let this empty can
enjoy a tumbling down the road
let's give that raven a tough time
and rip those letters
from that man's hands ...”
it said to itself
having a great time

"but you're making a mess
and nothing's in its right place"
I continued

"what's 'a right place'?
isn't that just one of the human's
odd notions?”
asked the wind not wanting an answer
and on it blew round the corner
taking with it leaves and scraps
of colourful paper and some of the thousands
of polystyrene pellets the insulation people
spilled just a few days ago,
the cover I use for my firewood
an old woman and her dog
the good mood
from the neighbour
and a birdless feather ...
or was it really pillowless?

I'll never know

then I took a nail
and a hammer and fastened
my hat to my head

"now you can't take that"
I said proud of my own cleverness

the wind laughed and said
“no, but you just made a tiny door for me”
and off it went in the direction
of St. Petersburg













”hold så op med at kaste rundt med tingene”
skreg jeg til den travle vind

”undskyld, men det er i min natur
og det er dét, jeg gør
jeg har virkelig ikke i sinde at være til besvær
men nogle gange
trænger ting til at blive flyttet rundt på
for ikke at blive dårlige, dovne og rådne”

”la' os lægge nogle blade derovre
og lad denne tomme dåse
nyde en tumletur ned ad gaden
lad os drille ravnen
og rive de breve ud af mandens hænder ...”
sagde den til sig selv
og havde det herligt

”men du roder
og ingenting er på rette sted”
fortsatte jeg

”hvad er 'et ret sted'?
er det ikke blot én af menneskenes
mærkelige ideer?”
spurgte vinden uden at forvente et svar
og videre blæste den rundt om hjørnet
med blade og stumper af farverigt papir
og nogle af de tusindvis af flamingokugler
isoleringsmændende spilte
for nogle dage siden,
presenningen jeg bruger til brænde
en gammel kone og hendes hund
naboens gode humør
og en fugleløs fjer …
eller var den pudeløs?

det får jeg aldrig at vide

så tog jeg en et søm
og en hammer og fæstnede
min hat til mit hoved

”nu kan du ikke tage dén”
sagde jeg stolt af min egen opfindsomhed

vinden lo og sagde
”nej, men du har lige lavet en lille dør til mig”
og så drog den af sted med retning mod
Skt. Petersborg

No comments:

Post a Comment