Sunday, December 27, 2015

(absorbing / opsuger)

the faces we took from clouds
and lakes, from trees' bark and fires
the breathing we copied from rocks
and shores and country roads
the melatonin-bridges we crossed
halfway forming our darkness
into tiny repetitions of ourselves
faceless and nailed to driftwood
cast onto mirrors bottomless bottomless

those are the strings
that will vibrate (almost) eternally
to give back the sound
to naked feet and bread breaking
the back of time
the thorny
the void







de ansigter vi tog fra skyer
og søer, fra træers bark og bål
det åndedrag vi kopierede fra klipper
og bredder og landeveje
melatoninbroerne vi gik
halvvejs over mens vi formede
vort mørke til små gentagelser af os selv
ansigtsløse og naglede til drivtømmer
smidt på spejle bundløse bundløse

de er strengene
der vil vibrere (næsten) evigt
for at give lyden tilbage
til nøgne fødder og brød der brækker
tidens ryg
den tornede
den tomme




Thursday, December 10, 2015

The Elegian Sea / Det Elegiske Hav

beneath the Anvil star
our throats filled up
with lame horses
for a while

when we dragged out the giant slug
made from the-spaces-between-stones-in-the-field
and made it our idol

the grass-king himself were crushed
by longing for the Elegian Sea

our barbed-wire-limbs cut open
what little field of vision that was left
in the darkened rooms of hope

I said ”Rope”
you said ”Rope”
we all said ”Rope”

and a snake of light crept out
having lost the chance
of recognition




under Amboltstjernen
fyldtes vore struber
med lamme heste
for en tid

vi trak den gigantiske snegl
der var lavet af mellemrummene-mellem-stenene-på-marken ud
og gjorde den til vor afgud

selveste græskongen knustes
af længsel efter det Elegiske Hav

vore pigtrådslemmer opskar
det lille synsfelt der var tilbage
i håbets tusmørkeværelser

jeg sagde ”Reb”
du sagde ”Reb”
vi sagde alle ”Reb”

og lysets slange krøb ud
efter at have forpasset chancen
for genkendelse