Friday, July 1, 2016

open back / åben ryg



he walks with his back open
so winds and birds and hidden glances
can sneak inside
without having to look him
in the eyes

”everything under the sun
and even the sun itself
can be in need
of a little rest and quiet”
he says and the rain
pauses on his skin
before it hurries onwards
to the soil
the street
the gutter
to meet itself in the lake
the ocean
the puddle and pool
the caves and cavities
under ground
where it does
what it does

whistling
he puts one foot
in front of the other
have done so
and will do so
till he stops

and no one
will notice anything

except for a strange sensation
of something
missing
han går med sin ryg åben
så vinde og fugle og skjulte blikke
kan snige sig indenfor
uden at skulle se ham
i øjnene

”alt under solen
og selve solen
kan have behov
for en smule fred og hvile”
siger han og regnen
holder en pause på hans hud
før den skynder sig videre
til jorden
gaden
rendestenen
for at møde sig selv i søen
havet
pytten og pølen
hulerne og grotterne
under jorden
hvor den gør
hvad den gør

fløjtende
sætter han én fod
foran den anden
og har gjort det
og vil gøre det
til han stopper

og ingen
vil lægge mærke til noget

bortset fra en underlig følelse af
at noget
mangler